Bloggens emner

Blogarkiv

Abonner på bloggen

Kierkegaards spadserestok

Kierkegaard skriver et sted om en bedrøvelig professorskikkelse, der satte sit selv fra sig som en spadserestok, inden han gik på arbejde. Kan man det? Kan jeg sætte mig selv udenfor det, jeg laver når jeg går på arbejde?  Er arbejde bare noget, vi leger? Nej, når vi har Kierkegaard med, så skal jeg have mig selv – mit selv – med mig, også når jeg går på arbejde. Jeg skal træde i karakter som både menneske og medarbejder

Ja, tak tænker du måske – det er da lettere sagt end gjort, for når jeg går på arbejde, er der en rolle og opgave, jeg skal påtage mig, og der er både politikere, chefer, bestyrelser, kunder og mange andre, der sætter mål og rammer for mit arbejde.

Kan tanken om at træde i karakter som menneske overhovedet forenes med det at påtage sig en rolle og opgave på en arbejdsplads? Kan der findes en balance  i det spændingsfelt?

Kan jeg for eksempel være mig selv, når jeg er leder? Når jeg skal gennemføre en besparelse, der går hårdt ud over medarbejdere og brugere?  Hvem er jeg, når jeg som leder er fanget mellem forældre, der er utilfredse med læreren, og hensynet til læreren, som kæmper for at skabe sig autoritet i klassen? Eller  bliver jeg nødt til at parkere dele af mig selv udenfor som en spadserestok?

Hele det spændingsfelt rullede jeg ud i ’Kierkegaard og ledelse’, og hvordan ledere kan træde i karakter som både menneske og leder.

Det arbejder jeg stadig med, og lad mig endelig høre om jeres erfaringer og tanker.

Men det har vist sig, at det ikke kun er ledere, men også medarbejdere, iværksættere, foreninger og frivillige og politikere, der har glæde af en dosis Kierkegaard til at finde tilbage til  sig selv midt i hverdagens dilemmaer og valg. Det er almenmenneskeligt – det med eksistensen!

Her på bloggen vil jeg skrive om, hvordan man kan tage livet på sig i Kierkegaard’sk forstand. Hvordan træde i karakter som medarbejder, leder, forældre osv samtidig med at du forbliver tro mod dig selv. Det giver jeg nogle bud på ved hjælp fra Kierkegaard – og Karen Blixen.

Igang med en ny bog

Min næste bog  har arbejdstitlen: At træde i karakter som menneske – find  din egen stemme. Hvordan kan jeg finde min egen stemme og grundtone – og være tro overfor den midt i verdens rumlen og ramlen, hvor der er så mange, der vil én så meget?

Når vi har Søren Kierkegaard i hånden, så vil han sige: Opgaven er ikke at blive dette eller hint, men at blive sig selv – at vælge sig selv. Ikke som den jeg gerne ville være, men som den jeg rent faktisk er. Opgaven er ikke kun det at kende mig selv, men også at vedkende mig selv.

Kierkegaards og Blixens livsfilosofi og tanker om, hvad der giver menneskelig værdighed, giver livet en dybde og et perspektiv, jeg savner i vores postmoderne verden, hvor alt er relativt, og ’selvet’ er noget, der konstrueres. Deres poetiske sprog og tilgang vækker en genklang i mit indre, og livet bliver smukkere, når vi ser med deres blik på mennesker og verden.

Hvad vil det sige at tage sit liv på sig? Hvad vil det sige at være sig selv – at vælge sig selv? Som menneske. Som medarbejder. Som leder. Som frivillig. Som iværksætter. Som politiker. Når vi bliver ældre? Når vi har fået en kronisk sygdom? Når livet er svært?

Følg med i tilblivelsen af den nye bog her på bloggen, og giv gerne jeres besyv med.

 

2 kommentarer til Kierkegaards spadserestok

  • Mette Rohde

    Kære Kirstine.
    Tak for endnu en gang at få mulighed for, at bringe mit lederskab og min personlighed i spil. Spændende med en ny bog, som jeg har set frem til længe :O)

    Jeg er selv optaget af menneskets ansvar som rollemodel og bevidstheden om, at alle spejler sig i nogen, uanset hvem man er og hvor man er på “rangstigen”. Hvis man er bevidst om det, er man også nød til at tage sig selv op til overvejelse og være opmærksom på, hvilke konsekvenser det har. Hvis man parkerer sig selv der hjemme og overlader lederskabet til en mekanisk akt eller til noget man har læst om i bøger, bliver ens medarbejdere engagement og motivation derefter.

    Bare lige en enkelt kommentar fordi du igen har inspireret mig.

    Mange rare tanker
    Mette

  • Kære Mette
    Tusind tak for dine gode tanker. Hvor er det dejligt at vide, at der er nogen ‘derude’, der ser frem til at læse den næste bog.

    ‘Overlade lederskabet til en mekanisk akt eller til noget, man har læst om i bøger’…. Det er en skæg måde du formulerer det! Og det får mig til at tænke at man kan sige:

    – Træder du ind eller står du på afstand?
    – Er der en nerve med eller er der en udvendighed?
    – Taler du med egne ord eller som af en remse?

    Der er så mange generelle og overordnede sandheder om, hvad ‘den rigtige leder’ skal gøre. Det betyder også, at lederen kommer til at spejle sig i generelle billeder af, hvordan han skal være leder.

    Fremfor at lederen finder sin egen stemme og forståelse af, hvordan han leder Når han nu engang er den, han er! Når situationen er, som den er! Og hvilke eksistentille udfordringer, det giver.

Skriv en kommentar