Kompashuset


Kompasset viser vej – angiver en retning – et perspektiv – et håb.

Kompashuset er det hus, kompasnålen er anbragt i.

Kirstine Andersen stiftede Kompashuset i 1999, som ramme for nye måder at tænke ledelse på.

Kompashusets idegrundlag
Kompashusets filosofi er enkel. Ledere skal have en veludviklet retningssans – og de har mere brug for et sikkert indre kompas end for et detaljeret kort over landskabet. Først derefter kan ledelsesværktøjerne begynde at gøre nytte.

Vil du være troværdig og effektiv som leder, skal du have dig selv med som menneske og fat i lederrollen indefra. Derved kan du styrke dit indre kompas og blive klogere på, hvad du står for, og hvor du vil hen.

Ikke mindst i disse globaliseringstider er det vigtigt at vide, hvem man er, og hvad man står for som mennesker og organisationer, men også som del af en bestemt kultur. Der er kultur i måden, vi gør ting på – også når vi går på arbejde.

At træde i karakter som menneske
Kirstine Andersen tilbyder foredrag, workshops, seminarer, kurser og forløb, der bygger på tankegangen om at træde i karakter som  menneske – at arbejde indefra og ud.