Et møde mellem et ‘jeg’ og et ‘du’.

Set fra et filosofisk perspektiv blev jeg optaget af, hvor mange almenmenneskelige værdier, der er på spil i medarbejdernes fortællinger. 

Når det drejer sig om velfærdsydelser, er det ikke nok at være en ’god håndværker’ – at være god til personlig hygiejne, læreplaner, forskellige læringsstile osv.   Den ’håndværksmæssige faglighed’ er omgæret af og vævet ind i et forhold til et andet menneske. Der er et menneske på den anden side. Så alle de faglige ting, medarbejderne skal kunne, bliver i velfærdsydelser bundet ind i en relation. Drivkraften er relationen til et andet menneske – ikke en leveret ydelse.

Filosofisk set kan vi tale om, at der skal skabes et møde mellem to medmennesker – et ’jeg’ og et ’du’.

I mødet mellem et ’jeg’ og et ’du’, er det afgørende, om  ’den anden’ bliver behandlet som et ’du’ – som en person, man respekter og ønsker en respons fra. 

Nerven i arbejdet er at være nærværende som menneske. At se ’den anden’ og at ville ’den anden’. 

Jo mere man har med mennesker at gøre i sin profession – jo lettere er det at reducere den anden til en ting. Et det!

Der er en verden til forskel på, om jeg ser den anden som en person, jeg ønsker at være i relation til uden underliggende magtdagsorden?  Om jeg ser den anden som et medmenneske, eller jeg ser jeg på den anden som ’en ting’, som skal behandles, undervises, beskæftiges, vaskes, klædes på og opbevares efter de gældende forskrifter.

Den faglige opgave er ’pakket ind’ i en meget intim relation. Hvordan får jeg en god kontakt med et andet menneske? Hvordan kommunikerer jeg med et andet menneske? Hvordan får jeg afstemt forventninger? Hvordan får jeg lov til at hjælpe et andet menneske?

Beretningerne viser, når det lykkes medarbejderen at skabe et møde mellem et ’jeg’ og et ’du’. Hvor dette møde mellem to mennesker bliver et møde mellem to medmennesker. Hvor medarbejderen oplever at hjælpe ’den anden’ – at gøre en forskel i den andens liv. Men også oplever at blive berørt og beriget af ’den anden’ – af borgeren.’

Kirstine Andersen: Drivkraft, side 135

Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.