– udpluk fra bogen Drivkraft
‘Mennesker er forskellige på mange måder. Nogle mennesker er naturligt højrehåndede, mens andre har nemmest ved at bruge den venstre hånd, – og det er ikke mere rigtigt at være højrehåndet end venstrehåndet.
Nogle mennesker har det rationelle på som overfrakke, og kan bedst lide at have logisk begrundede regler og systemer til at indsamle information, organisere den og vurdere hvad der så skal gøres for at løse et givent problem, som for eksempel at skabe kvalitet i børnehaven.
For andre mennesker kan snævre rammer og regler nemt give dem en følelse af fængsel – at have en overfrakke på, som ikke passer i størrelsen. De har deres værdier og personlige overbevisning på som overfrakke.
Når man læser medarbejdernes fortællinger om drivkraft, kan man få den tanke, at der i vores velfærdsproduktion findes to forskellige verdener, som er befolket af disse to forskellige ’typer af mennesker’.
På den ene side har vi det niveau, som skaber regler, rammer og styringssystemer for produktion af velfærdsydelser. I deres verdensbillede giver en regelret analyse af kendsgerninger en følelse af ’at tingene gøres rigtigt’. Når tingene er på plads i for eksempel detaljerede kravspecifikationer, så ved man præcist, hvad der forventes og skal gøres, og så gælder det bare om at køre efter planen.
På den anden side har vi de medarbejdere, som udfører velfærdsopgaverne. I deres verdensbillede er det vigtigt at forstå mennesker og deres bevæggrunde – at have et personligt engagement og en indføling med det særlige i enhver situation. Måske er det sådan, at de foretrækker at få nogle mål – og så selv finde ud af hvordan arbejdet skal gøres.
Ligesom der er en kvalitativ forskel på sproget i de to verdener, så er der også en kvalitativ forskel på måden at gå til opgaver på.
Måske er det sådan, at de medarbejdere der arbejder med at levere velfærdsydelser, har valgt det arbejde, netop fordi de foretrækker at forholde sig åbent og afsøgende til, hvad behovet er i situationen, når de står ude hos fru Petersen. Deres drivkraft kommer, når de kan bruge deres evner til at forstå det enkelte menneskes ønsker og behov.
Hvad nu hvis, det er to verdener, som i grunden ikke forstår hinanden, på trods af at intentionerne er de bedste?
Hvis de, som udtænker systemerne i deres iver efter at gøre det godt og rigtigt, laver detaljerede og stramme strukturer for velfærdsydelserne. Med den konsekvens at de medarbejdere og ledere, som skal levere velfærdsydelsen, mister glæden ved deres arbejde. Fordi de er blevet så frustrerede over lister af krav, der fortæller dem præcist, hvordan de skal gøre deres arbejde – altimens deres praktiske virkelighed, ser ganske anderledes ud.
Det er ikke bedre eller rigtigere at være højrehåndet end venstrehåndet – det er to forskellige måder at gå til opgaver på. Og det gælder for alle mennesker om at finde det rigtige sted at være i forhold til, hvad der giver drivkraft, glæde og energi i arbejdet.
Normalt må medarbejderne på gulvet indordne sig under de regler, det sprog og de tankesystemer, som kommer ’oppefra’. Men for de mennesker, som har en position, hvor man er med til at skabe vilkår for andres arbejde, må det være en nyttig udfordring, at sætte sig i ’de andres sted’.
Ligesom medarbejderne møder borgerne, der hvor de er i deres virkelighed. Så kunne udfordringen for dem der arbejder udfra det centrale perspektiv tilsvarende være at sætte sig i medarbejdernes sted.
Der er brug for begge perspektiver for at få løst velfærdsopgaverne. Problemet er, hvis de to verdener aldrig rigtigt når hinanden – på trods af, at intentionerne er de bedste.
Hvordan bevare drivkraften?
I denne bog har vi givet stemme til ’medarbejderne på gulvet’, når de er bedst. Ved at lytte til deres fortællinger kan vi få øje på en nerve i arbejdet, som er svær at sætte på formel. Vi kan se, hvad der skaber medarbejdernes drivkraft – hvor den kommer fra, men også at den meget nemt kan forsvinde.
Måske skal vi opgive forestillingen om, at vi centralt kan styre eller kontrollere, hvad medarbejdere og borgere synes er vigtigt og rigtigt i de forskellige situationer i de forskellige sektorer. Det er måske ikke så vigtigt for fru Pedersen at få skiftet tøj og få bad hver dag, som vi går og tror. Nå, er der en lille plet? Har du ikke en klud? Mens lige netop et bad er det, som kan gøre fru Olsen glad.
Måske skal vi opgive ideen om, at nerven i velfærdsydelser kan beskrives i detaljerede kravspecifikationer. Fordi vi ikke kan skrive os ud af det, som er nerven i arbejdet: At de har et personligt engagement i opgaven, og møder borgeren som et medmenneske.
Medarbejdernes praktiske virkelighed og daglige udfordring er at bevare overblik og prioritere, og nå alt det, der forventes. Deres daglige udfordring er også oplevelsen af ikke at kunne gøre tingene ordentligt – at vide hvad der virkelig skaber kvalitet – uden altid at kunne nå det.
Det personlige engagement medarbejderne har i at bidrage med ansvar og samfundssind lyser ud af beretningerne. Det skal man passe på, så det ikke forsvinder i ydelsesbeskrivelser, indikatorer, kvalitetsbetragtninger og rettigheder for medarbejderne!
Den tidligere tjekkiske præsiden Vaclav Havel har sagt det på den måde, at hvis man mister det personlige forhold til sit arbejde, til sin arbejdsplads, til ens arbejdes indhold og formål og til hvad resultatet af arbejdet bruges til, så mister man også interessen for dette arbejde.
Derfor er Havel optaget af, hvordan arbejdspladserne bevarer menneskelige kvaliteter, altså at mennesket arbejder som menneske – et væsen med sjæl og ansvarlighed – og ikke som en robot.
Når vi har med mennesker at gøre, må vi bygge på livets erfaringer.’
Kirstine Andersen: Drivkraft. 7 fortællinger om medarbejderes drivkraft. Køge kommune, 2007
Mit einer Ghostwriter-Semesterarbeit können Sie endlich beruhigt sein und die Noten bekommen, die Sie verdienen. Diese Experten kennen sich mit verschiedenen ghostwriter agentur Themen aus und können Ihre Arbeit auf Ihre speziellen Anforderungen zuschneiden. Verabschieden Sie sich also von Stress und begrüßen Sie Ihren akademischen Erfolg mit einer Ghostwriter-Semesterarbeit!
Eine Ghostwriter-Agentur verfügt in der Regel über eine Reihe von Autoren, die sich auf verschiedene Genres und Themen spezialisiert haben, so dass die Kunden einen passenden Partner für ihre spezifischen Bedürfnisse finden können. Diese Agenturen bieten eine ghostwriter hausarbeit bequeme und vertrauliche Lösung für diejenigen, die professionelle Ghostwriting-Dienste suchen, und ermöglichen es ihnen, ihre Ideen zum Leben zu erwecken, ohne die Last des Schreibens. Ob es sich um Memoiren, ein Geschäftsbuch oder einen Werbeartikel handelt, eine Ghostwriter-Agentur kann Menschen dabei helfen, ihre Visionen in überzeugende schriftliche Werke zu verwandeln.